Go Or Stay 

We support you 

Hvem er vi


Velkommen til Go or Stay.

Vi er en lille ny dansk familevirksomhed dedikeret til, at forbedre hverdagen for gangbesværede med vores innovative hjælpemidler.

Vores primære fokus er, at tilbyde produkter af høj kvalitet, såsom vores fleksible krog (Elefanten) til krykker og stokke,  Vores ambitioner er, at give vores brugere mere frihed, kontrol og daglig tryghed og samtidig sikre en høj skandinavisk kvalitet og minimere CO2 aftrykket ved at producere lokalt. 


Fra frustration til Opfindelse


Det hele begyndte med frustration. Og med en hel del ukvemsord.

For når man bruger krykker hver dag – og samtidig lever med sygdomme som Parkinson og gigt – så bliver det hurtigt et problem, når krykkerne vælter, glider væk, eller ligger på gulvet, uden at man kan nå dem. Det er upraktisk. Det føles ydmygende. Og det kan være farligt.

For hver gang en krykke vælter, stiger risikoen for at falde. Og et fald kan ændre alt.

Jeg hedder Johnny. Jeg er håndværker af sind, opfinder af nødvendighed, far, bedstefar og tidligere terapeut. Jeg ville ikke finde mig i, at krykkerne skulle styre min dag. Jeg ville finde en løsning, som kunne give både frihed og værdighed tilbage.

Så jeg skabte Elefanten.
Et lille, enkelt hjælpemiddel – der gør en stor forskel.

Men det blev ikke kun min rejse.
Sammen med min søn, Niki, udviklede og færdiggjorde vi Elefanten til det, den er i dag. Hans energi, idéer og tekniske snilde har været uvurderlige. Det blev et familieprojekt – skabt med kærlighed, stædighed og et ærligt ønske om at hjælpe andre.

Før vi nåede frem til den endelige version, har vi haft mange brugere til at teste og afprøve produktet. Deres feedback har været afgørende for at forfine hver eneste detalje. Derfor tør vi godt sige, at vi hos Go Or Stay har udviklet markedets bedste produkt i sin kategori.

Men vi stopper ikke her.

Vi vil fortsætte med at udvikle nye løsninger og hjælpemidler i tæt samarbejde med både brugere og fagpersoner – altid med udgangspunkt i virkelige behov og ønsket om at skabe kvalitetsprodukter, der gør en forskel i hverdagen.

Elefanten kan hænge dine krykker op, samle dem op fra gulvet og holde dem fast, så du altid har dem ved hånden. Den mindsker risikoen for fald og gør livet lettere. Og den er lavet med humor og omtanke – ikke som et koldt hjælpemiddel, men som en praktisk ven.

Elefanten blev opfundet til én – mig.
Men den er nu tilgængelig for mange.

Holdbar. Fleksibel. 3D-printet. Designet og fremstillet i Skandinavien.
Og klar til at gøre en forskel – verden over.


 Hilsen team Go Or Stay & Johnny                                           

Socialt ansvar 


Hos Go or Stay tror vi på social ansvarlighed og bæredygtighed. Vi producerer pt. alle vores produkter i Danmark med omhu for miljøet. Vores vision er på sigt, at kunne ansætte andre personer med funktionsnedsættelse og derved give mulighed for et arbejdsliv og socialt fællesskab.  

Bæredygtighed 


Vi stræber efter at levere løsninger, der ikke kun er praktiske og pålidelige, men også fremmer en bæredygtig fremtid. Hos Go or Stay er vi engagerede i at skabe en positiv forskel i vores kunders liv gennem innovation og ansvarlig produktion. 


Design


Vores fokus er, at skabe æstetiske, brugervenlige produkter,  kendetegnet ved  pålidelige og funktionalitet.

Hvert designelement er omhyggeligt afbalanceret for at opnå den bedst mulige brugeroplevelse, mens vores produkters funktionalitet er skræddersyet til at imødekomme individuelle behov og forbedre dagligdagen. Vi tester vores produkter i de miljøer de skal anvendes og vi lytter til bruger-feedback til vores fremtidige løsninger.  



Produktion 


Vores produkter er resultatet af omhyggeligt håndværk og dedikation til praktisk og fleksibel design. Hvert produkt udvikles med omhu og præcision for at imødekomme brugernes behov på den mest effektive måde. Vores fokus er på funktionalitet, holdbarhed og brugervenlighed, og vi bruger moderne teknologi og materialer af høj kvalitet for at opnå dette. Vores mål er at skabe produkter, der kan tilpasses individuelle behov og hjælpe med at forbedre hverdagen for vores brugere.  Vi udvikler og vurderer løbende vores produkter og i en nærmere fremtid vil vi introducerer,  flere nye produkter 


                                           

unsplash